Nyheder kan indsendes til damuko@damuko.dk


Understøttende og underfuld undervisning.

”Understøttende Undervisning” er blevet et gennemgående begreb i den nye skolereform. I enhver musikundervisers og musikskoleleders bevidsthed popper en masse associationer op ved ordet ”understøttende”. Utallige velunderbyggede undersøgelser og almindelig sund fornuft indikerer, at aktiv og medskabende omgang med musik træner alle kompetencer og understøtter alle fag. Instrumentalundervisning appellerer til følelseslivet, til målrettethed, systematik, samarbejdsevner og træning i at samle enkeltdele til helheder m.m. De udadvendte børn får tilfredsstillet deres meddelelsestrang, og for de mere introverte kan musikken understøtte det behov for refleksion, fordybelse og personlig vækst, der er helt afgørende for deres trivsel og udvikling.
Er det hørt før? Ja i så overvældende grad at vi med jævne mellemrum må sige til hinanden og os selv: ”Musik er ikke udelukkende understøttende. Musik er et under i sig selv. Musik kan ikke beskrives med ord men er en international og tidløs forlængelse af det talte sprog. En afspejling af og en kanal for udladning af alle følelseslivets afkroge”.

Mange har spurgt sig selv, hvad forskellen er på det oprindelige lovforslags ”aktivitetstimer” og den reviderede lovteksts ”Understøttende Undervisning”. Det kan være svært at greje, men ikke desto mindre er der med det sidstnævnte ordvalg skruet op for appellen om udvikling og seriøsitet i skoletiden. Det er her musikskolerne helt naturligt kommer ind i billedet.

Som bekendt er vejene banet via lovteksten: Samarbejdet mellem skolerne og musikskolerne bliver gensidigt forpligtende, og den enkelte skoleelev kan opfylde noget af sin undervisningspligt på musikskolen og i andre særligt udviklende sammenhænge uden for skolens fysiske rammer. Der kan oprettes musikklasser for specielt interesserede. Den store udfordring bliver nu at få logistikken til at gå op på det lokale plan. For mig at se kan det ikke gå hurtigt nok med at få den enkelte kommune til at favne mulighederne, give skolelederne en dyb forståelse af værdien ved at give børnene frirum til musikalsk fordybelse og udvikling, skaffe lokalekapacitet og etablere det samarbejde mellem den enkelte elevs forældre og skolelederen, der skal til for at tilfredsstille behovet for instrumentalundervisning. Alle musikskolelærere og -ledere ved, hvad der skal til for at planlægge en musikskolesæson. Nu skal planlægningen af instrumental- og sangundervisningen langt flere led igennem.

Udsigten til et udbygget samarbejdet med skolerne har allerede fået projekter, kompagnon-ordninger og kor/orkester-samarbejde til at blomstre mere end nogensinde, og MODUS er for tiden et sandt vidnesbyrd om, hvad nye muligheder kan tilvejebringe af kreative tanker. Også på Hørsholm Musikskole, hvor jeg er lærer, er der tilføjet nye dimensioner til samarbejdet med folkeskolerne. I januar/februar 2013 blev ca. 60 elever fra Hørsholm Skole involveret i at indstudere og opføre orkester- og korværket ”The Beauty”: Et underskønt værk af klassisk tilsnit, komponeret af cellolærer, Thomas Asli. Thomas Asli og violinlærer Martha Marie Knudsen fra musikskolen stod i spidsen for projektet, bistået af andre lærere fra musikskolen og lærere fra Hørsholm Skole. Musikskoleelever på violiner, celloer, blokfløjter og tværfløjter udgjorde en del af instrumenterne, og en gruppe skolelever uden musikskoleerfaring tog sig af marimbaer og andet slagtøj. Et stykke inde i ”The Beauty” gav et hold af klappere musikken yderligere puls og ”drive”. Det var elever fra 0. – 2. klasse, der ikke tidligere havde befattet sig aktivt med ”klassisk” musik. Et par kor fra skolen og to sangsolister sang den bærende melodi så overbevisende, at den lidt avancerede melodi i 7-delt takt blev et hit i skolegården. Værket blev opført 2 gange i kulturhuset Trommens store sal. Det blev en stor publikumssucces og et vigtigt bidrag til skoleelevernes fællesskab, samarbejdsevner og musikalske horisont.
I august 2013 holdt Rungsted Skole sin 60 års fødselsdag med et stort arrangement på skolens idrætsplads. Jeg havde ved den lejlighed arrangeret Adéles Skyfall fra James Bond-filmen i samarbejde med en af mine unge klaverelever. Sammen med et par kolleger fra musikskolen, Rungsted Skoles musiklærer og et par ekstremt hjælpsomme pedeller blev grunden lagt til en opførelse på markedspladsens udendørs scene. Musikskolelever tog sig af klaver, klokkespil, vibrafon og klarinet, og en violinlærer udsmykkede med violinkaskader. Sangen blev sunget af to dygtige sangsolister, korelever fra musikskolen og velsyngende folkeskolelever fra 5. klasse. Elever ned til 0. klasse byggede et fast fundament under musikken med slagtøjsinstrumenter.

Mange andre musikskoler har opbygget orkester- og korprojekter med en kerne af erfarne  musikskoleelever eller endog professionelle musikere på ”sjældne” instrumenter sammen med elever fra skolernes musikundervisning. Dette er kun begyndelsen på en udvikling, der vil knopskyde de kommende år, for skolereformen er jo ikke engang trådt landsdækkende i kraft.

 Midt i alle disse spektakulære og farverige udfoldelser skal vi dog huske, at projekter altid vil være en ”overbygning” og ikke selve kernen i den enkeltes musikalske udvikling. Forud for en blæser- stryger- sang- eller klaverelevs medvirken i ”The Beauty” eller ”Skyfall” er der gået time efter time med intens instrumentalundervisning, tusindvis af øvetimer + alt det ”løse” med f.eks. instrumentanskaffelse og -vedligeholdelse. Personligt erhvervede musikalske kompetencer åbner for et væld af udtryksmuligheder; alene- og sammen med andre i alle tænkelige regier, så det er bare om at nære de positive cirkler.  Flere skoleorkestre vil sandsynligvis opstå til gavn for eleverne og skolernes profil, men vi skal fortsat også prioritere, udvikle og pleje de mange orkestre og kor, der gennem årene er opstået på tværs af skolerne ; ofte med base i musikmiljøerne i musikskolebygningerne. Der er utallige uvurderlige arbejdsfællesskaber mellem folkeskolelever, privatskolelever, gymnasieelever og voksne, der ikke må komme i klemme. Det er jo ikke altid skoletilhørsforholdet, der afgør om et sammenspilshold bliver en succes, og mange vil stadig skønne på musikmiljøer og opbygning af musikalske færdigheder og meningsfulde arbejdsvenskaber uden for deres egen skoles regi.

I forbindelse med skolereformen er det både vigtigt at pleje den basale instrumentalundervisning- og nok så meget roen og tiden til øvning for den enkelte. Her kan man måske arbejde opfindsomt med evt. tomme lokaler i musikskolebygninger om formiddagen og velindrettede inspirerende øvefaciliteter på folkeskolerne dagen igennem, nu hvor flere skoler bygger ud.

I et land, hvor kommunerne er vidt forskellige m.h.t. udstrækning, indbyggertal, kulturinstitutioner og kulturel profil, vil løsningerne nok variere fra sted til sted. Men det er vigtigt, at vi tager ved lære af allerede indhøstede pædagogiske erfaringer fra danske og udenlandske skoler og gymnasier, der har nogle års reformerfaringer ”i bagagen”. Aktørerne på skoleområdet må bestræbe sig på, at rammerne bliver overskuelige og rolige, så kræfterne bruges til det faglige indhold og ikke til unødvendigt indviklet logistik og kompliceret ”indpakning”. Kun derved bevarer den enkelte modet og inspirationen. Musikskolelærere og - ledere må være klare i mælet, m.h.t. hvad der er underbygning og fundament i musikundervisningen, og hvad der er overbygning. På denne måde sikrer vi, at vi også om en halv og en hel generation har musicerende mennesker, der både kan nyde musikkens undere og agere klogt, engageret, fagligt fokuseret og kreativt efter at have lært musikkens arbejdsmetoder og glæder at kende.

Charlotte Wested


Præsentation af en medlemsorganisation.
Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO) er en musikalsk paraplyorganisation, som er medlem af AKKS. Forbundet blev stiftet i 1948 med afsæt i den klassiske forbundstanke: At man sammen har flere muligheder end hver for sig. DAO repræsenterer alle amatørblæseorkestre i Danmark, men det er i særdeleshed brassbands og harmoniorkestre, som vælger at tegne medlemskab. Tilslutningen er vokset siden forbundets stiftelse, og i dag har DAO et medlemstal på 105 aktive orkestre – ca. 3000 musikere.
DAO arrangerer og afvikler aktiviteter, økonomisk støttet af Statens Kunstråd, som har til formål at samle, styrke og inspirere amatørblæsermusikkens aktører. Herunder kan bl.a. nævnes de officielle danmarksmesterskaber for henholdsvis brassbands og harmoniorkestre, som hvert år tiltrækker orkestre og musikere fra hele landet. Desuden udvikler og tilbyder forbundet forskellige kurser – både med musikalske emner, men også med mere organisatoriske emner (fx i PR & kommunikation).
Også udvikling af den musikalske fødekæde er et vigtigt område for forbundet. Det Danske Ungdoms Brass Band og Det Danske Ungdoms Harmoniorkester er DAO's flagskibe inden for talentudvikling. Fra disse orkestre 'uddannes' dygtige amatørmusikere, som forhåbentlig forbliver aktive i amatørmusikken også i deres voksenår.

Dansk Amatør Orkesterforbund arbejder for at styrke vilkårene for- og synligheden på den danske amatørblæsermusik – både praktisk og politisk. DAO's bestyrelse involverer sig i debatter og møder, hvor amatørmusikken er på dagsorden, ud fra den betragtning, at man kan gøre en forskel på området, hvis man blander sig. Det er vigtigt, at amatørmusikkens forbund og organisationer er synlige i det kulturelle landskab, således at man også i fremtiden har et sundt og inspirerende miljø omkring dansk amatørmusik.

Af Ulrik Skat


Et flagskib på sikker kurs
Harmoniorkestret: Det store blæserorkester med klarinetter, saxofoner, slagtøj, tubaer og trompeter. Med omkring 50 musikere er orkestret en imponerende oplevelse og en perfekt fortolker af covermusik. Så hvilken musiker vil ikke være en del af et harmoniorkester? Desværre ganske få, som tingene er lige nu. Landets harmoniorkestre melder om faldende medlemstal, og det er særligt blandt de unge musikere. Men det er der heldigvis nogen der forsøger at gøre noget ved!

Et ungdomslandshold for harmoniorkestre

Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO) – gør en stor indsats for at fastholde de unge musikere ved musikken. I forbundet er man bevidst om de unges dalende interesse, og derfor tager man også særlige midler i brug for at holde på dem: ”Problemet er bl.a., at de unge finder andre ting, der interesserer dem, og derfor har vi en stor udfordring, men også en forpligtigelse til at holde deres interesse” siger DAO’s formand Ulrik Thomsen. ”Med Det Danske Ungdoms Harmoniorkester (DUHO) ønsker DAO at fastholde de unge, ved at tilbyde dem musikalske udfordringer i fælleskab med andre unge, der har samme interesse for det musikalske. Samtidigt skal DUHO fungere som fyrtårn og inspirere andre unge musikere til at blive ved musikken. ”Der er tale om et eksklusivt orkestertilbud for særligt talentfulde musikere, og derfor stilles der krav til både fremmødedisciplin og det musikalske niveau. Man kan kalde det ’Ungdomslandsholdet for harmoniorkestre’".

Charmeoffensiv på landets musikskoler

Men medlemmer kommer ikke strømmende af sig selv. Heller ikke til et profileret talentorkester og også DUHO må arbejde for at tiltrække musikere. Orkestret har gennem det sidste år kæmpet med at holde medlemstallet oppe, og 2013 bød på flere aflysninger som følge af for få tilmeldinger. Faktisk har orkestret været lukningstruet, men stor velvilje fra både DAO’s bestyrelse, fra orkestrets dirigent Jonas Viggo Pedersen og orkestrets musikalske grundstamme har gjort, at DUHO er blevet holdt oven vande. For at vende tendensen og gøre 2014 til et aktivitetsrigt år, har DAO etableret en særligt task force, der skal puste liv i DUHO og positionere orkestret som Danmarks fremmeste ungdoms harmoniorkester.

Et arbejde der, ifølge Ulrik Thomsen, er godt begyndt. ”Første skridt på vejen er at få ’brandet’ DUHO og udbredt kendskabet til os i alle landets egne. Landets musikskoler – og derfor også mange af landets unge musikere – kender os slet ikke. Så vi skal på en rigtig charmeoffensiv. ” Første stop på charmeturen var Haderslev Musikskole, som DUHO gæstede søndag d. 2. februar. Her blandede DUHO sig med Sydvestjysk Harmoniorkester – et sammensat orkester bestående af musikere fra Esbjerg-, Aabenraa- og Haderslev Musikskole. En meget vellykket dag, hvor der blev ’rekrutteret’ en masse nye medlemmer til DUHO. Der er planlagt endnu et charmefremstød for DUHO. Det bliver på Fyn i samarbejde med Odense Musikskole, og med en stor afslutningskoncert i Odense Koncerthus lørdag d. 30. maj kl. 17.00.

Meget tyder således på, at Det Danske Ungdoms Harmoniorkester har fundet sin rette kurs. Med et medlemstal der stiger og et renommé, der vækker positiv genklang på musikskolerne, kan DUHO nå sin målsætning om at være Danmarks førende ungdomsharmoniorkester – til inspiration for alle unge orkestermusikere.

Af Ulrik Skat


KORT NYT DANMARK: fra www.videnskab.dk

Ved at aflæse hjerneaktiviteten kan hjerneforskere afkode, hvilket et stykket musik en forsøgsperson lytter til, skriver Det Jyske Musikkonservatorium i en pressemeddelelse.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem hjerneforskere fra Aarhus, Helsinki og Jyväskylä, og formålet er at finde frem til, hvordan hjernen reagerer på musik.

En række forsøgspersoner blev sat til at lytte til forskellige numre fra Beatles albummet Abbey Road, mens deres hjerner blev scannet.

Ved hjælp af computeralgoritmer, kunne forskerne uddrage store dele af musikken.

Efterfølgende var det muligt for forskerne at sammenligne hjerneaktiviteten hos næste forsøgsperson med aktiviteten hos den tidligere og på den måde afgøre, hvilket stykke musik den nye forsøgsperson lyttede til. Fordi hjerne reagerer ens på det samme stykke musik.

Forsøgene viste yderligere, at når musikken blev fulgt at tekst skiftede hjernens behandling af den musikalske del fra venstre til højre hjernehalvdel. Det hænger ifølge forskerne sammen med, at venstre hjernehalvdel står for sprogbehandlingen. Og når venstre hjernehalvdel har travlt med at behandle sproget, så må højre hjernehalvdel står for behandlingen af den musikalske del.

»Denne her forskning giver os en indsigt i, hvordan hjernen behandler musik under realistiske lyttebetingelser«, siger forskningsprofessor Peter Vuust i pressemeddelelsen, »og vil på den lange bane for eksempel kunne hjælpe os til at udvikle brugen af musik som sundhedsfremmende.«


Første weekend i november er noget ganske særligt for danske brassbandmusikere. Det er i denne weekend, Tuborg lancerer årets ’Snebajer’ – den slags vækker jo altid glæde blandt messingblæsere. Men det er også i denne weekend, de officielle danmarksmesterskaber for brassbands afholdes – også kaldet DM Brass.

Et traditionsrigt stævne

DM Brass, som arrangeres af Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO), afholdes hvert år, og stævnet samler orkestre fra alle niveauer i det danske brassband miljø. For mange orkestre er DM årets musikalske højdepunkt, og der investeres både tid og penge for at opnå et godt resultat. DAO har siden 1949 afholdt stævner for danske brassbands, og der er en masse historie og traditioner forbundet med konkurrencerne. Både omkring de praktiske forhold og konkurrenceregler, men også legendariske opgør mellem de kæmpende brassbands – opgør som stadig er aktuelle. Og DM er, ifølge Joan Mikkelsen fra Skanderborg Brass Band: ”Noget ganske særligt og stort. Her sidder der tre meget kompetente dommere klar og vurderer én – så man er på mærkerne. Til en koncert er man lidt mere fritstillet til at give sin egen fortolkning af musikken. Ugerne op til et DM er hektiske. Der skal øves meget hjemme, og der skal sættes ekstra aftener af til at spille det hele sammen i orkesteret. ”

Konkurrencemiljø, men med god stemning

Dette års DM blev afholdt på Skanderborg Gymnasium og var vanen tro et tilløbstykke for både orkestre og publikum – i alt 16 orkestre (ca. 500 musikere) og ca. 300 publikummer var i løbet af weekenden forbi stævnet. Selvom orkestrene er dybt fokuserede på konkurrenceelementet og kæmper benhårdt for sejren, så kan man ikke komme udenom, at DM Brass også tjener et vigtigt socialt formål. Dette bekræftes også af formanden for DAO’s Musikudvalg Erik Jørgensen: ”Midt i den fortættede konkurrencestemning er der også plads til socialt samvær. Den danske brassbandverden er ikke større, end at rigtig mange kender hinanden på kryds og tværs af orkestrene. Så når man ikke er på scenen udveksles der gode historie og minder. ”

Og vinderen er…

Det er selvfølgelig musikken, der er det centrale ved DM Brass – og i særdeleshed den musikalske dyst i toppen af den såkaldte Elitedivision, følges med spænding. Det er i denne division, danmarksmesteren for brassband skal findes. Titlen giver, foruden præmie og æren, adgang til europamesterskaberne for brassbands – en konkurrence hvor niveauet er yderligere skærpet. Favoritterne til dette års DM var på forhånd udråbt til at være de forsvarende mestre fra Lyngby-Taarbæk Brass Band og Concord Brass Band. De to orkestre har gennem mange år kæmpet om titlen, og i år var ingen undtagelse. Stemningen var tydeligt intensiveret i den fyldte koncertsal, når et af de to orkestre var på scenen. Og efter to dages konkurrence og en grundig dommervotering var resultatet klart – vinderen af DM Brass 2013: Concord Brass Band. Concord Brass Band skal repræsentere Danmark ved EM Brass 2014 i Perth, Skotland.

DM Brass 2014

Næste års DM Brass er allerede langt i planlægningsfasen, og meget tyder på, at 2014-udgaven bliver et spektakulært stævne. DAO arbejder på at skabe mere synlighed på amatørblæsermusikken i Danmark, og det skal bl.a. ske ved at skabe flottere rammer omkring de årlige stævner. Amatørmusikken skal ud af gymnastiksalene og ind i de ”rigtige” koncertsale – der hvor den hører hjemme. Præcis hvor DM Brass 2014 ender, vil DAO ikke afsløre, men de lover et flot arrangement.

Af Ulrik Skat


En ildsjæl og orkestermager med visioner

Hvis man lavede en rangliste over de personer, som har startet flest skoleorkestre op i Danmark, vil navnet Ulf Nordlund uden tvivl være at finde helt i toppen – ca.8 skoleorkestre er det blevet til siden 60'erne.

En drejebog for musikalsk succes
Ulf Nordlunds succes skyldes flere faktorer. Først og fremmest er han en ildsjæl – han har energi og lyst til at være en masse steder, og han bliver tændt på mere, når et projekt har vind i sejlene. Ud over at besidde ildsjælegenet er det også lykkedes ham at sætte opbygningen af skoleorkestre ind i en videnskabelig model. I 70'erne udviklede han en særlig musiktest-metode, rettet mod børn i 2. og 3. klasse, som gør det muligt at identificere særlig musikalsk begavede børn. Testen består af 60 spørgsmål, som berører en række grundlæggende musikalske færdigheder, f.eks. rytmelærer og melodigenkendelse. Umiddelbart efter testen, og når talenterne er blevet spottet, tildeles ungerne et instrument, som ganske enkelt matcher deres fysik. Metoden er Ifølge Ulf attraktiv, idet den: "... hurtigt skaber begejstring og resultater i en stor børneflok, som kender hinanden. En måned efter testen er et orkester på 25-30 medlemmet en realitet." Selvfølgelig skal det sociale og praktiske omkring orkestret også være på plads, for at det bliver en succes.

Kontroversiel metode
Selvom testen bliver kaldt både "attraktiv" og "indlysende" af anerkendte folk i musikfaget, møder den også kritik. Man kan diskutere om testen på en uhensigtsmæssig måde forcerer børnenes interesse for musik, uden at høre hvad de egentlig tænker. Til kritikken svarer Ulf: "Grundreglen er, at det som børn er bedst til, bliver de også gladest for, og eleverne oplever hurtigt resultater på instrumenterne sammen med kammeraterne. "Testen viser i højere grad, hvad børnene egner sig til, fremfor hvad de har lyst til. Ulf Nordlund kender til kritikken, men mener ikke hans metode er problematisk.

Talentudvikling i fokus
Ulf Nordlund er selv udklækket i et dansk FDF ungdomsensemble tilbage i 50'erne, og han er ikke i tvivl om, at oplevelserne og erfaringerne fra hans musikalske opvækst har været med til at forme hans musikalske livsbane. Særligt mindes han en situation, mens han studerede i England, som gjorde et stort indtryk: "I Salvation Army i England så jeg deres måde at finde frem til egnede talentfulde 8-12 årige, ofte forældreløse, børn. En stærk oplevelse, der forplantede sig i mig og blev en ledetråd for mit musiske liv. " Det fokus, der var på musik og unge for 40-50 år siden i Danmark, var ifølge Nordlund enestående. Folkeskolerne var langt mere musikalsk orienterede med instrument- og orkestertilbud til eleverne. Effekten var, at de lokale byorkestre havde masser af medlemmer og blandt dem flere unge. I dag har et typisk byorkester en gennemsnitsalder på 60 år, og de mangler kvalificerede musikere på flere stemmer, fordi fødekæden er så godt som gået i stå.

Visionerne for fremtidens folkeskole
Ulf ved godt, hvad han ønsker sig af fremtiden:" Musikken skal tilbage i folkeskolernes dagligdag – skolebørns interesse skal skabes og udvikles, der hvor børnene naturligt findes – i landets grundskoler." Desuden ser han gerne alle skoler med et elevgrundlag over 450 elever opretter et skoleorkester. Disse tiltag vil ifølge Nordlund kunne bidrage positivt til den haltende fødekæde. I øjeblikket arbejder Ulf Nordlund med at klargøre sin musiktest til udgivelse. I tilfælde af, at den nye folkeskolereform åbner op for mere musik på skemaet, så mener Norlund, at musiktesten vil være et godt værktøj.

Af Ulrik Skat

Ulrik Skat - Generalsekretær

Kan en kirke omdannes til koncertsal?

Kan en kirke omdannes til koncertsal?

Med baggrund i beslutningen om lukning af 6 kirker i København er AKKS gået sammen med DAM - Dansk Amatørmusik, DAOS - Dansk Amatørorkester Samvirke, DAO - Dansk Amatør Orkesterforbund, Kor72 og Musik & Ungdom om at undersøge muligheden for at etablere en koncertsal og et amatørmusikkens eller amatørkulturens hus i en af de kirker, der skal tages ud af brug.

Inspirationen stammer fra Berlin, hvor den nu nedlagte kirke, Heiligen Kreutz Kirche, i dag fungerer som en koncertsal med god plads til et orkester på 60 personer, et kor på 100 personer og ca. 600 tilhørere. Derudover indeholder koncertkirken rum, der kan anvendes til udstillinger, møder eller udpakning og omklædning, samt en lille café.

Det vil uden tvivl give et løft til amatørmusikken, hvis der kan etableres en koncertsal indrettet på amatørmusikkens vilkår, som kan lejes af amatørkor- og -orkestre fra hele landet på rimelige økonomiske vilkår. Men samtidig vil stedet uden tvivl også blive et vigtigt samlingspunkt for amatørkulturen - og give anledning til masser af nye projekter og inspiration på kryds og tværs.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra de ovenfor nævnte organisationer. Formålet er i første omgang at vurdere, hvilke kirker der kan være egnede, undersøge mulighederne for at skaffe finansiering til etablering og indretning samt afdække, hvordan den fremtidige driftsorganisation kan se ud og hvordan den kan finansieres. Samtidig vil arbejdsgruppen sondere mulighederne for at indgå samarbejder med andre organisationer om brugen og driften af stedet.

Forslag til det videre arbejde hermed modtages meget gerne. Send en mail til DAMS’s sekretariat på info@damdk.dk

Af Susan Fazakerley