klip fra diverse internetsider

Bliver børn mere kreative af musik?
Bliver børn og unge, der kommer fra 'et hjem med klaver’, oftere kreative? Det har en læser spurgt os om. Vi griber taktstokken, tuner ørerne, og forsøger at finde svaret.

Kæmpe bevilling: Musik skal gøre os klogere på hjernen

videnskab.dk d.7. oktober 2014 Grundforskningsfonden uddeler i dag 700 millioner kroner til 12 danske forskningscentre. Et af dem skal arbejde med, hvordan musik påvirker hjernen. Forskningen kan lede til bedre behandling af eksempelvis Parkinson-patienter.


Yndlingssange påvirker hjernen ens hos alle.

De fleste har en yndlingssang eller to, som vækker minder frem. Nu har forskere fundet ud af, at selvom din yndlingssang er fra et dødsmetalband, så er reaktionen i hjernen den samme, som hos dem der foretrækker klassisk musik. Det skriver Scientificreport.com.

Selvom folks musikpræferencer i høj grad styres individuelt, så opdagede forskerne bag studiet, at når deltagerne lyttede til deres yndlingsmusik, uanset genre, så gav deltagerne den samme respons. De fortalte blandt andet om deres personlige tanker og minder.

For at teste dette, lavede forskerne hjernescanninger på 21 personer, mens de hørte deres yndlingsmusik. De kunne ifølge Scientifireport.com se, at hjerneaktiviteten steg i områderne, som styrer tanker, lyd og minder.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientificreport.com.

 


De dybeste toner i musikkens verden er åbenbart de lyde, som betyder allermest for hjernens forståelse af musikkens rytme. Det har et nyt forskningsstudie fra McMaster Institute for Music and Mind fundet ud af, skriver MedicalXpress.

I forskningsprojektet afspillede man nogle høje og lave toner for en gruppe testpersoner. Tonerne blev afspillet på samme tid, og blev gentaget i en lille melodi.

Resultatet fra forsøget viste, at hjernen nemmere kunne opsnappe, når de dybe bastoner blev afspillet for hurtigt i forhold til rytmen, end når de høje toner blev det.

Derudover placerede man en hjelm med elektroder på testpersonernes hoveder, for at teste deres hjerneaktivitet, når tonerne blev afspillet udenfor melodiens rytme. Her viste resultaterne, at hjernen reagerede mest negativt på, når de dybe bastoner ikke var i rytme frem for de høje toner.

Resultaterne kan forklare, hvorfor det musikalske system er båret af de dybe instrumenters toner og lyde.


Man behøver ikke være tonedøv for at synge falsk, viser ny forskning. Nogle dårlige sangere kan nemlig sagtens høre forskel på forskellige toner. Men hvorfor synger de så alligevel falsk?

Klik her for at læse rapporten


Musikere er måske mest kreative, når de ikke spiller et instrument

Hvordan finder man den kreative inspiration som musiker?

Ny forskning tyder på, at musikere faktisk er mest kreative, når de ikke spiller på deres instrument eller synger. Det skriver avisen The Guardian.  Ifølge The Guardian har en forskergruppe studeret musikernes kreativitet ved at spørge dem, hvornår de bliver ramt af inspiration, og dermed fandt de ud af, at de afgørende øjeblikke ofte forekommer, mens musikerne eksempelvis nynner for dem selv eller trommer en rytme på bordet med fingrene.

»Hvad vi har fundet ud af, er, at selv forholdsvis almindelige aktiviteter kan føre til opdagelsen af ny indsigt, ny viden og nye metoder til at udtrykke ideer på alle mulige måder. Potentialet er uendeligt,« siger John Rink, professor ved Cambridge University til The Guardian.


 

Er musiksmag medfødt? 3. januar 2011 Spørg Videnskaben   -

klik her til linket:

6/2-2013Af: , journalist

 
Børn bliver gode til at spille klaver ved at øve sig. Men det er ikke påvist, at klaverspillet forbedrer børnenes læse- eller regneevner. Musik kan vække store følelser og velvære. Men bliver vi også dygtigere til at læse og regne ved at øve os ved tangenterne?

Spørg Videnskaben undersøger i denne uge en opfattelse, som er udbredt mellem os danskere og i vores uddannelsessystem: Nemlig at man bliver bogligt dygtigere af at spille og blive undervist i musik. To seriøse undersøgelser fejler

Spørgsmålet om musikkens evne til at gøre os dygtigere til fag som matematik og sprog er blevet undersøgt flere gange i løbet af de sidste 50 år.

Frede V. Nielsen nævnte to meget kendte undersøgelser:

  • Mozart-effekten: Mange drønede ud og købte sig en CD med Mozart-musik i begyndelsen af 90'erne, fordi nogle forskere havde fundet ud af, at vi bliver klogere af at lytte til Mozarts musik. Forskningsresultatet udkom i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Men det har ikke været muligt for andre forskere at opnå de samme resultater, når de har efterprøvet forsøget.
  • Berlinerundersøgelsen: Den tyske professor i musikpædagogik Hans Günther Bastian har lavet en langtidsundersøgelse af en række skoleklasser af Berlin. Undersøgelsen strakte sig over seks år.

Berlinerundersøgelsen er ifølge professor Frede V. Nielsen ofte blevet tillagt at være et bevis for, at musikudøvelse og musikundervisning gør børn blev bedre til de boglige fag. Resultaterne fra undersøgelsen er dog langt fra skudsikre på dette punkt.


I Folkeskolen.dk kan man læse:

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Af: Kasper Stougaard Andersen

Musik er hjernegymnastik og kan både hjælpe på indlæring og inklusion. Sådan lød budskabet fra hjerneforsker Kjeld Fredens på Kulturministeriets musikfaglige konference d. 12. juni 2012.

En workshop om musikfagets mulige samspil med skolens andre fag var en del af programmet på den musikfaglige konference i Hørsholm i går. En af workshoppens paneldeltagere var hjerneforsker Kjeld Fredens, der især har beskæftiget sig med indlæring set fra et lægeligt synspunkt. Han talte i dagens anledning blandt andet om nytteværdien af musikfaget som mere og andet end blot et 'pausefag'.

Der skal laves hjernestrækkere
De fleste har for vane at omtale venstre hjernehalvdel som den logiske, mens den højre står for det kreative. Ifølge hjernevismanden er det en overdramatisering, for den største forskel er blot, at den højre hjernehalvdel er hurtig, mens den venstre hjernehalvdel er langsom, sådan groft sagt. Når vi er i gang med at lære noget nyt, begynder den højre hjernehalvdel altså straks at arbejde, hvorefter den venstre halvdel træder til for at håndtere og bearbejde det stigende antal informationer.

"Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager. Musikudviklingen begynder i højre hjernehalvdel, men i takt med større kompleksitet breder det sig til resten. I det øjeblik, man aktiverer hjernen med musik, så laver man fitness med hjernen. Det varmer hjernecellerne op, så når vi går i gang med andre fag, så er de allerede varmet op", sagde hjerneforsker Kjeld Fredsen.

Musik er en gave til inklusionen
Musikfaget kan ifølge forskeren ikke alene fungere som et opvarmningsband til de boglige fag, der traditionelt opfattes som mere komplekse. Begreber som rytme og puls henvender sig direkte til elevernes opfattelse af tid, og det er ifølge Kjeld Fredens vigtigt at holde fast i det potentiale, det kan udløse - også i forhold til den inklusionsudfordring, som alle lærere står med.

"Det er helt entydigt, at musikken har tidens dimension i sig, og tid har en afgørende betydning for at få udviklet vores arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen styrkes altså ved at beskæftige sig med musik, og den er nøglen til at tilegne sig al viden, også de sociale færdigheder", sagde Kjeld Fredens.

"Hvis vi giver ADHD-børn musikundervisning i en måned, så begynder de at følge med i timen. Jeg plejer at sige, at man skal sætte nogle flere penge i musikken, for den har nøglen til inklusionen. Hvis vi ser på, hvad musik kan træne af empati, så ved vi, at gevinsten er øget social kompetence, mere selvtillid og mindre aggressivitet", tilføjede han.


Jazzmusikere har de skarpeste hjerner

Danske forskere har sammen med finske forskere som de første afsløret forskellige i, hvordan musikere fra forskellige stilarter bearbejder musik. - videnskab.dk d. 28.03.2012

Forskere ved Det Jyske Musikkonservatorium har i samarbejde med forskere ved Aarhus Universitet og to finske universiteter udviklet en nye forsøgsopstilling, som afslører forskelle i, hvorledes musikere fra forskellige musikalske stilarter bearbejder musik.

Jazzmusikeres hjerner viste sig bl.a. at reagere stærkere end klassiske musikere og rock musikeres hjerner på små ændringer i musikken; en forskel der også kunne ses i, hvor gode de var til at løse rytmiske og melodiske opgaver.det jyske musikkonservatorium 28.03.12


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan påvirker musik hjernen

 
Social undersøgelser af de danske musik- og kulturskoler
 
Roskilde Universitetscenter projektforum efterlyser studerende som er interesserede i at beskæftige sig med følgende opgave:

DMKL ønsker at få udarbejdet en social undersøgelse på:

1. Hvem der i dag går på de danske musik- og kulturskoler. Man ønsker at få dækket elevernes sociale baggrund, herunder også faktuelle tal, da man i dag oplever en social skævhed af eleverne på skolerne. Det ser ud til at skolerne mangler en stor gruppe indenfor de socialt belastede børn og unge sammen med gruppen af 2. generationsindvandrere.

2. DMKL ønsker at få afklaret grunden til, at man ikke har denne gruppe på skolerne.

 

Er normer for applaus så tilstrækkeligt lokale, at man kan høre forskel?

Afslører måden vi klapper på, hvor vi kommer fra?

 

Musikterapi skal hjælpe bange børn

21. jun. 2011 06.58 SundhedKan musikterapi hjælpe børn gennem ubehag, smerte og angst, når de skal have lagt et drop i armen? Musikterapeut Ilan Sanfi skriver ph.d. om musik som smertelindring for børn.

Musik er smertestillende medicin

Behagelig musik kan virke smertelindrende på gigt- og kræftpatienter. Den danske opdagelse kan i fremtiden reducere brugen af smertestillende medicin og bør blive en del af den officielle behandling, lyder det fra forskeren.


Musik er indkodet i os fra fødslen (fra http://www.videnskab.dk/content/dk/forskerne_fortaller/musik_er_indkodet_i_os_fra_fodslen)

En lille pige ville gerne vide, hvorfor dur og mol vækker forskellige følelser. Som voksen er hun blevet hjerneforsker og har nu fundet et godt bud på et svar.



MUSIK PÅ HJERNEN!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På hjemmesiden videnskab.dk har en læser spurgt om mennesker er født med en forkærlighed for en bestemt slags musik. Det kan hjerneforsker og musiker Peter Vuust ikke svare endegyldigt på, men han kan sige noget om hvilke personlighedstyper der foretrækker klassisk musik, og hvorfor vi bliver glade og tilfredse af at høre en musik som ligner noget vi har hørt før.

Anders Hollen Nielsen har spurgt videnskab.dk om der mon er neurologiske ligheder mellem ham og andre der også kan lide minimalistisk musik? Og om vi har en slags medfødt musiksmag?

Spørgsmålet er givet videre til hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust som både er lektor ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium:

”Præcis hvor meget - og hvad - der er medfødt, er der endnu ikke nogen der ved. Men det er klart at vi bedst kan lide det musik vi er vokset op med, og forsøg viser at jo flere gange vi hører et stykke musik, jo bedre kan vi lide det,« siger han.

”Vores hjerne vil gerne motivere os til at forudse udviklinger og genkende mønstre, så derfor får vi en belønning når vi laver en korrekt forudsigelse. Det gælder også musik: I grove træk kan man sige at jo bedre vi er til at forudsige mønstre i musikken, jo mere bliver vi belønnet af vores hjerne.”

”Det betyder at når vi lytter meget til en særlig slags musik, så kan vores hjerne forudsige mønstret, og så udløses der en lille smule af belønningsstoffet dopamin, og vi bliver glade og tilfredse.”

Genkendelsens glæde – ja, det er jo netop en af grundene til at vi elsker at høre Messias - hver jul!

Læs mere om musik og hjerneforskning på videnskab.dk

 



Musik er indkodet i os fra fødslen
En lille pige ville gerne vide, hvorfor dur og mol vækker forskellige følelser. Som voksen er hun blevet hjerneforsker og har nu fundet et godt bud på et svar.
klik her og se mere på linket:



Skrevet af:  Max Fage-Pedersen

 

Musik til dine gener

Forskere og musikere går sammen
I musikken er man vant til at arbejde med komplekse dynamiske systemer. Så hvorfor ikke bruge musikken når man formidler kompleks videnskab, der fx handler om gener og DNA? På en ny cd kan du høre, hvordan proteinsyntesen i en celle foregår.

Det er guitaristen Frederik Søgaard, der, i samarbejde med Bent Sørensen fra Center for Kunst og Videnskab, og Moustapha Kassem fra Odense Universitetshospital, har skabt musikken. Cd'en hedder 'Soundmapping the genes', og er en lydlig fremstilling af den genetiske kode-proces som foregår inde i en celle.

- Kort sagt har vi puttet naturen ind i computeren, og det er der kommet klange og forløb ud af, siger Frederik Søegaard, der til daglig har sin gang på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg.

I musikken er man vant til at arbejde med komplekse dynamiske systemer. Ved hjælp af computerprogrammet midi-genmap, har Frederik Søegaard sammen med komponisten Claus Gahrn omregnet dna-strengen til toner.

Musikken perspektiverer forskningen
Frederik Søgaard understreger, at det endnu er for tidligt at sige om musikken reelt bidrager til forståelse af DNA-processerne i en cello, men musikken perspektiverer forskningen, og skaber nye ideer på området.

Forskere er altid interesseret i nye måder at formidle data på. Normalt repræsenterer man gerne sin forskning med grafer, formler, scanninger, diagrammer og simulationer, men hvorfor ikke bruge lyd og musik.

Søgaard og Gahrns musik lyder som et automatiseret biologisk ur, så på den måde passer det fint til emnet. I Codereversion I kører en tonerække som en syntetisk klokke. Herover svæver en udefinérbar klangsky, der lyder halvt som norsk hardangerfele, og halvt som tarmrumlen.

Klokker og næsehorn
Newage-tilhængere vil muligvis føle sig godt tilpas. Musikken bliver på stedet, og griber fat i koderne på dig. Måske bliver du sendt ud på en genetisk tur gennem arvemassen. Måske bliver du bare lullet i søvn.

Codereversion II har flere klokker blandet med noget næsehornspalaver. Også her er tonerækken ubestemmelig, men lyder alligevel ikke helt tilfældig. Man har fornemmelsen af at musikken bærer på et budskab.

link:
http://www.soundmappingthegenes.com/
http://www.leorecords.com/

Dans kan være fremtidens terapiform

http://musikskoler.damuko.dk/ 
WWW.DAMUKO.DK


Dans og bevægelse kan åbne dørene til vores følelser. Det viser en nytænkende afhandling fra Københavns Universitet om kroppens betydning for undervisning, fremtræden og personlig udvikling.

læs mere på hjemmesiden:
http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/dans_kan_vare_fremtidens_terapiform

Et ph.d.-projekt på Afdeling for Musikvidenskab, Københavns Universitet, skal afsløre, om musik er et biprodukt af det at kunne tale – eller om det er et fundamentalt sprog, som vi får ind med modermælken.